DStU hjælper Ukraines civile beredskaber med redningsmateriel, forbrugsvarer eller nyt personudstyr, der kan forbedre mandskabernes indsats og sikkerhed. Vi koncentrerer vores indsats omkring de hårdest ramte regioner i Kharkiv, Zaporizhzhia, Kherson og Odesa.
Seneste nyt fra vores indsatser
Tovværk og fiskenet beskytter mod russiske droner
Juni 2026. Den krigshærgede by Kherson i Ukraine har fået hjælp fra Danmark til at beskytte civilbefolkningen på byens hovedstrøg mod angreb fra russiske droner. Gaderne er overdækket med net, navnlig fiskenet, der er monteret med reb og tovværk, som er doneret af en dansk virksomhed og leveret med lastvogne fra foreningen Dansk Støtte til Ukraine.
Læs hele artiklenKrigsofre genoptrænes med udstyr fra Danmark
Den ukrainske sættevogn lastet med specielle kørestole og albuestokke til genoptræning af krigsofre på et rehabiliteringshospital i Dnipro. Til venstre formand Henrik von Scholten. Til højre speciallæge Gorm Thamsborg. Foto: Dansk Støtte til Ukraine. Juni 2026. Krigsofre i Ukraine bliver genoptrænet med udstyr fra danske hospitaler Doneret udstyr fra hospitaler i Region Hovedstaden er nu […]
Læs hele artiklenKrigens konsekvenser
Det er svært at beskrive med ord hvilke forhold Ukraines befolkning lever under. De følgende billeder og film kan forhåbentlig give en lille ide om hvad de mennesker, vi prøver at hjælpe, skal kæmpe med, og hvad det er for udfordringer de civile beredskaber møder hver eneste dag.
Denne video viser, hvilke svære betingelser det civile beredskab og politi arbejder under i Ukraine.
I september 2023 blev en politienhed i byen Kryvyi Rih i Dnipropetrovsk Oblast angrebet af russerne. Rusland betragter nemlig politi og redningspersonale som militære mål, og det civile beredskab bliver ofte beskudt.
Bygningen kollapsede og politifolk uden basalt udstyr måtte forsøge at redde fastklemte kolleger og civile fra murbrokkerne.
Der blev arbejdet med bare hænder, fordi politifolkene ikke engang havde handsker til rådighed, og uden det nødvendige frigørelsesværktøj og førstehjælpsgrej.
Ukraines civile beredskab mangler alt. Højt på ønskelisten står blandt andet skudsikre veste, kevlarhjelme, robuste handsker, støvler, gasmasker, telte, soveposer og madrasser, bukser med knæ-pads og jakker med albue-pads, høreværn og sikkerhedsbriller.
Foreningen Dansk Støtte Til Ukraine vil indkøbe beskyttelsesudstyr og førstehjælpsgrej fra seriøse leverandører og levere udstyret direkte til beredskabet i Ukraine.








